Virker din bil ikke helt optimalt? Det kan være, at kørelyset er holdt op med at virke, eller at vinduesviskerne pludselig ikke vil viske mere. Det kan være svært at spå om, hvad der helt præcist er galt med bilens elektriske system. Ofte vil vi gerne have svar med det samme, for den slags fejl er yderst irriterende. Der er mange elektriske systemer i hjemmet, som kan give problemer. Du behøver dog ikke at være uddannet elektriker for at finde frem til fejlene.

Mål elektriciteten

Med et multimeter kan du måle elektriciteten i forskellige elektroniske kredsløb. Der findes både modeller, som bruges af professionelle elektrikere, men du kan også få multimetre, som er nemmere at betjene og kan bruges af privatpersoner. Med et sådant apparat kan du nemt måle elektriciteten i systemerne i din bil eller motorcykel for at finde frem til elektriske fejl. Du kan også måle, om der kommer de rette volt eller ampere ud i forskellige elektroniske systemer derhjemme. Når først du har fundet frem til fejlen, kan du langt hurtigere finde en løsning.

Husk sikkerheden, når du arbejder med el
I stedet for at blive irriteret kan du med et multimeter altså få svar med det samme. Nogle typer af problemer vil du måske selv kunne løse, mens andre kræver hjælp fra en fagperson. Husk at læse Sikkerhedsstyrelsens guide til, hvilken type elarbejde du selv må udføre uden en autorisation. Og husk at tage de nødvendige forholdsregler, når du arbejder med el. Du skal blandt andet være helt sikker på, at strømmen er afbrudt, før du går i kast med elarbejde på egen hånd.