Om man skal vælge at få nye trægulve, kan være en svær beslutning. Hvis du er vild med indretning, elsker at pynte dit hjem med små detaljer såsom gulvtæpper, eller hvis du bare gerne vil have en længere varig løsning, som også er rengøringsvenlig, kan trægulve være en rigtig god løsning.
Forskellige typer trægulve
Et trægulv kan lægges i næsten alle hjem, dog er det vigtigt, at man vælger den rigtige løsning. Der er flere elementer, som man skal have med i sine overvejelser, når man vælger sit trægulv. Først og fremmest er det vigtigt, at man har styr på, hvor stort et budget man har. Det første valg, som skal træffes, er om trægulvet skal være et massivt. Her kan budgettet være en afgørende faktor. Det massive trægulv er en smule dyrere end det ikke massive trægulv. Det massive trægulv kan dog være den billigste løsning i længden, da det består af den samme træsort hele vejen igennem, og kan derfor slibes mange gange, hvilket forlænger gulvets levetid. Mens det ikke massive trægulv har den fordel, det ikke arbejder på samme måde, og dermed ikke får ridser og revner på samme måde, som det massive trægulv.
Et personligt trægulv
Så er spørgsmålet bare hvilket gulv, der passer bedst til dig? Er du til elegante trægulve, eller er du til det mere rustikke look? Det smarte ved at vælge et trægulv er, at du kan vælge lige præcis det, som matcher dit hjem bedst. Der findes fire forskellige gulvtyper: Plankegulv, parketgulv, stavparket, skibsplank.
Plankegulvet er det mere originale trægulv, som du kender det. Det består af meget lange træplader. Parketgulvet består af mindre træstykker, som sættes sammen, hvilket skaber et gulv med flere forskellige mønstre. Stavparket kan du gøre endnu mere personligt, da du har mulighed for at vælge et mønster f.eks.det populære og tidsløse sildebensgulv. Til slut har vi skibsplank, som er et trægulv, der bliver lagt med små mellemrum, således er der mulighed for at skabe et mere råt look.
En sidste vigtig detalje, som ikke skal glemmes, er hvilken træsort, som dit trægulv skal have. Træsorten er med til at definere, hvilken stemning der er i dit hjem. En meget mørk træsort vil bidrage til mere varme, hvorimod en lys vil virke mere stilren. Dette afhænger dog også meget af, hvilken indretning man har i hjemmet. En vigtig detalje som ikke skal glemmes, er at sollys med tiden vil gøre dit gulv mørkere.
Tips til valg af gulv
Der er mange overvejelser, som skal tages stilling til, når man skal have et nyt trægulv. Vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej – så her er 3 vigtige elementer som du skal forholde dig til:
- Hvilken type trægulv ønsker du?
- Hvilken træsort kan du bedst lide?
- Hvilken behandling gulvet have?
Du kan med fordel kontakte en ekspert inden for området, så du er sikker på at få præcis det trægulv, som passer til dine ønsker og drømme.