Haven er ikke blot et sted, hvor vi griller eller passer vores blomsterbede. Haven har stor funktion – og ikke kun til børnene! For selvom det ofte er de små, der har trampolin eller fodboldmål stående, så er der også masser af interessant udstyr til det voksne publikum. Her kommer tre bud på nye havetrends, der kunne give nyt liv i din have.

Tag bad i baghaven

Intet slår en kold sommeraften med stjerner på himlen og varmt vand i et stort vildmarksbad. De elegante og store badekar til haven fås i flotte trædesign, der står smukt som en naturlig del af miljøet. Du kan endda få det smukke træ-look, men hvor du har et vildmarksbad i glasfiber, da kernen er med glasfiber og integreret ovn. Det gør både betjening og vedligeholdelse let, eftersom du kan bruge almindelige rengøringsmidler. Ovnen varmer nede under karet, hvilket gør, at varmen cirkulerer bedre op og har en mere jævn varmefordeling. Læg dertil at glasfiber-modulet giver en bedre komfort, så har du alle gode argumenter for at investere i den bedst tænkelige løsning.

Skru op for varmen

Er du typen, der elsker en god svedetur? Så er sauna noget for dig! Hvad der tidligere hørte enten svømmehal eller kolonihavehuset til, er i dig tilgængeligt i flotte design, der giver muligheder for helårsbrug i hjemmet. Saunaer fås ikke bare i den firkantede form, som mange vil kaste deres tanker på, men også som dekorative løsninger til haven, hvor udseendet er luksuriøst og har næsten arkitekttegnede toner over sig.

Saunaen har gjort comeback, da den tilbyder brug hele året og derudover er godt for kroppen. Den høje varme er med til at sænke puls, udvide årer og styrke hjertet. Så foruden et skønt look til haven, får du rent faktisk bedre fysisk velvære af løsningen.

Nyd udsigten

Apropos helårsfornøjelser i haven, hvorfor så ikke udstyre de grønne områder med en multianvendelig pavillon?

Her kan du nyde de kølige sommeraftener eller sætte en el-radiator ind om vinteren, hvis du vil side i ro og mag, mens vinden suser ude i mørket. En pavillon er alt andet end kedelig i sin facon, da den både er tilgængelig i forskellige nuancer og i forskellige design. Husk at tænke på loftshøjden, da dette spiller en stor rolle i forhold til, om man føler sig indelukket eller – bogstaveligt talt – har rummelighed med højt til loftet.