Om du er mest til digitalure eller gammeldags ure med visere, der udpeger klokken for dig, fortæller det en hel masse om, hvem du er som person. Digitalure i selv den billige ende fortæller noget om præcision, altså at den, der går med uret, er til at regne med og kommer til den aftalte tid. Et gammeldags ur med visere fortæller ikke nødvendigvis noget om personens alder. Et ur med visere fortæller mere noget om ro. Personen, der bærer uret, må altså formodes at være rolig og hvile i sig selv.

Helt uden ur

Vælger du at gå helt uden ur, sender det også et signal. Det er dog mere tvetydigt end digitalure og ure med visere. Uden ur kan betyde, at personen er fuldstændig ligeglad med tiden og slet ikke kan forventes at dukke op til aftalt tid. Det kan også bare betyde, at personen bruger sin mobil til at holde øje med tiden og derfor sagtens kan være til at stole på alligevel.

Ure fordi det er praktisk

Urets fornemste opgave er at vise tiden. Uret holder helt lavpraktisk øje med tiden for os. Det hjælper os med at disponere dagens opgaver, da vi helst skal nå dem alle sammen. Helt ind til benet hjælper uret os ved lynhurtigt at vise tiden og med at nå frem til vores aftaler til den nøjagtigt aftalte tid. Uret er altså en helt praktisk og ganske nyttig ting. Uanset om det er digitalt eller gammeldags og med tal og visere.

Ure fordi de er lækre

Nogle mennesker ejer mere end ét ur. Ofte mange flere. Ofte er det mænd, der er vilde med ure. De ejer ikke alle urene for at holde øje med tiden. De ejer dem simpelthen bare fordi, de er lækre. De bruger deres ure som tilbehør. Til det pæne jakkesæt bruger de et bestemt ur, når de skal på havet, bruger de et andet. Til hverdagsbrug har de måske kun et eller to som de skifter imellem. De kan godt være lækre, men er tit ikke nær så prangende som dem, de har derhjemme. Ure som smykker er temmelig almindeligt.