I januar 2019 blev det tilladt at køre på el løbehjul i trafikken. Indtil videre er det en forsøgsordning, og det er der flere grunde til. Først og fremmest skal det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at have disse løbehjul i trafikken, og så skal reglerne også reguleres efterfølgende.

Men hvilke regler gælder der egentligt nu, hvis du gerne vil have et el løbehjul? I bund og grund gælder der de samme færdselsregler, som når du kører på cykel. Et løbehjul må derfor kun køre på cykelstierne, og ellers handler det om at følge den skiltning, der er på den strækning, du kører.

Ligesom du skal have lygter på din cykel, skal du også have lygter på dit el løbehjul. De skal fastmonteres, og så skal de kunne ses fra mindst 300 meters afstand. Når du skal stoppe eller dreje, er det også en rigtig god ide at give tegn i god tid. Du skal kunne signalere til de andre på cykelstien, at du enten skal til højre eller venstre, og hvis du skal stoppe, skal du også give de andre besked om dette, så de kan cykle uden om dig. Herudover er det også altid en god ide at sørge for at have cykelhjelm på.

 

En sjov og praktisk transportform

Når man tænker på et løbehjul, tænker man ofte på de der lyserøde og blå løbehjul til børn. I dag er de ikke kun et legetøj, men et praktisk redskab så du kan komme let frem og tilbage på arbejde, skole og noget helt tredje.

De er nemme at klappe sammen og have med sig rundt. Så skal du ikke spekulere på parkering af bil eller cykel, og skal du med tog eller bus, kan du nemt tage det med dig. Det er nemt og bekvemt, og ikke mindst en rigtig sjov måde at komme rundt på. Den stærke motor gør meget af arbejdet for dig, og du får masser af frisk luft, når du drøner rundt på dit el løbehjul. Bare sørg for, at du husker at overholde færdselslovene, og at du aldrig må køre mere end 20 i km/t.