Julen nærmer sig, og det er ved at være tid til at begynde at overveje årets julegaveindkøb. Især familiens mindste ser frem til juleaften og har måske allerede nu svært ved at vente. Derfor vil man som forældre gerne give sine børn de helt perfekte gaver. Det kan dog være svært at finde den helt rigtige, og derfor er her samlet tre julegaveideer til de små – forhåbentligt kan de gøre jer parat til at indlede jagten.
#1 – Gaven til haven
De fleste børn elsker at lege udendørs hele året rundt. Gør legen i haven lidt sjovere ved at give børnene en sandkasse. Sandkasser er måske simple, men ikke desto mindre kan børn – og voksne – få mange sjove timer ud af dem. De små elsker at grave huller, bygge sandslotte og bage mudderkager og med en sandkasse kan de gøre det i haven i stedet for at skulle ned på den lokale arbejdsplads. Det kan være en god ide at vælge en sandkasse med låg, så I undgår uønsket besøg fra katte i området.
Hvis I allerede har en sandkasse i haven, kan I overveje et gyngestativ eller et legehus i stedet for. Med en gave til haven opfordrer I til aktiv leg i den friske luft.
#2 – Konsoller og spil
Selvom mange eksperter hævder at Play Stations, computere og tablets bidrager til inaktivitet blandt børn, er der også flere fordele ved at bruge tid i den virtuelle verden. At spille på konsol er ofte en social ting, som børn gør sammen med vennerne. Der kan således også komme mange gode og sjove stunder ud af at spille – det handler blot om balance. Desuden findes der også masser af spil, der har læring i fokus. Hvis jeres børn godt kan lide at spille Play Station eller computer er en konsol eller et spil til den med garanti et hit.
#3 – Sjov til værelset
Børneværelset er et frirum, hvor der skal være plads til at slippe fantasien løs. Derfor er sjov til værelset en oplagt julegaveide. Det kan være alt fra et stykke legetøj fra barnets yndlingstegnefilm til en juniorseng formet som et piratskib. Som forældre kender I selv jeres barns interesser bedst og kan derfor finde det helt perfekte møbel eller legetøj til børneværelset.