Din sengs kvalitet og komfort er tæt på afgørende for din nattesøvn. Men en seng er ikke bare en seng. Hvad der er en god seng for din kollega eller for din veninde, er ikke nødvendigvis en god seng for dig. Sengen og dens madras skal nemlig være fuldstændig tilpasset dine behov.
Skal du snart på udgik efter luksussenge, kan det derfor være en god idé at læse med her, hvor du får råd og vejledning til at finde dit sengematch.
Den rigtige sengetype
Overordnet set, findes der tre forskellige sengetyper; boksmadrassen, elevationssengen og kontinentalsengen. Hver enkelt sengetype udfylder nogle forskellige behov.
- Boksmadrassen er en simpel og robust seng med en fjedermadras, en topmadras og ben. Har du ingen særlige fysiske behov, kan du sagtens ’nøjes med sådan en seng – sørg dog for at vælge en komfortabel topmadras
- Elevationssengen er udstyret med elektrisk motor og fjernbetjening, så du liggende i sengen kan justere både fod- og hovedende. Sengen er rigtig god, hvis du har problemer med ryg og/eller ben, eller hvis du af forskellige årsager har brug for at sidde meget op i sengen
- Kontinentalsengen har flere madraslag, så du får en helt optimal liggekomfort og understøttelse af hele din kropsvægt.
Find også den rigtige størrelse
Ligesom der findes forskellige sengetyper, så findes der også forskellige størrelser på sengen – og denne skal naturligvis også passe til dig og dine behov. Det er vigtigt, at du har plads nok til at bevæge dig om natten – især hvis du deler sengen med en partner. Sover I to i sengen, er det derfor en god idé at vælge en seng med målene 160×200 eller 180×200. Så er der plads nok til Jer begge to, og I får det ikke for varmt. Sover du primært alene, er en seng på 120×200 ofte nok.