Internettet spiller en større og større rolle, når potentielle kunder skal handle. De søger på Google og vælger derfra, hvilke hjemmesider de skal besøge. Derfor er det vigtigt, at din hjemmeside rangerer i toppen af Googles søgeresultater sådan, at kunderne finder frem til din hjemmeside før dine konkurrenternes hjemmesider. Det har du mulighed for at påvirke ved at have en linkbuilding-strategi for din hjemmeside.

Hvad er linkbuilding for noget?

Linkbuilding er en form for søgemaskineoptimering. Det drejer sig om at skaffe indgående links til sin egen hjemmeside. Det er vigtigt, fordi et link i Googles øjne er det samme som en anbefaling af en hjemmeside. Søgemaskiner som Google vil gerne gøre deres brugere tilfredse og derfor rangerer Google søgeresultaterne ud fra, hvilke hjemmesider, der er mest anbefalede.

Nogle hjemmesider får automatisk mange indgående links, men for størstedelen af hjemmesiderne kræver det lidt mere. Det kan faktisk være en udfordring at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside – og det er ikke endda ikke altid nok for at opnå en god rangering hos Google. Derfor kan det være en god idé at lægge en linkbuilding-strategi.

 

Læg en linkbuilding-strategi

Linkbuilding kan være svært at overskue. Der er mange faktorer, som man skal forholde sig til, og det bliver hurtigt et stort arbejde. Det er nemlig vigtigt, at man ikke praktiserer linkbuilding forkert, da det så kan have den helt modsatte effekt – nemlig, at din hjemmeside straffes af Google og dermed ryger mod bunden. Derfor kan du med fordel få hjælp af bureauer, som til dagligt arbejder med SEO og linkbuilding. Hvis du har mod på at klare det selv, så er der her nogle punkter, som kan være gode at have med i overvejelserne, når du lægger din linkbuilding-strategi:

  • Mange indgående links er ikke altid lig med succes. Det handler i højere grad om relevante links. At et link er relevant vil sige, at det kommer fra en hjemmeside, som er i samme kategori som din. Hvis du eksempelvis sælger møbler og får et link på boligmagasinet BoBedres hjemmeside, så er det et meget relevant link. Et link kan dog også være relevant på en anden måde, da den geografisk placering faktisk også betyder noget. Det kan eksempelvis være relevant, hvis din hjemmeside får et link af den lokale avis fra den by, hvor din virksomhed er placeret.
  • Linkets placering på hjemmesiden er også væsentlig. Det giver nemlig ikke den samme linkværdi, hvis linket står i bunden fremfor i toppen af teksten. Placeringen bruger Google nemlig også til at fastslå, hvor relevant og vigtigt et link er.
  • Du skal også være opmærksom på ankerteksten. Det er de ord eller den sætning, som udgør selve linket. Det er gavnligt, hvis der er en tydelig sammenhæng mellem ankerteksten og den hjemmeside, som det er på. Derudover kan du med fordel variere ankerteksten, så det nogen gange er ”læs mere her” og andre gange blot er det pågældende søgeord eller en sætning.