Alle virksomheder som producerer en eller anden form for produkt, har i større eller mindre omfang behov for lager- og opbevaringsplads. Uanset om behovet rækker til et mindre lagerrum på ganske få kvadratmeter, eller om der er tale om større lagerhaller, så er der altid et behov for at have styr på lagerets indhold. Dette for at sikre at lageret ikke indeholder såkaldte døde og udgåede varer, ikke køber for store mængder varer hjem eller pludselig og uventet tømmer lageret, så kunderne risikerer lange leveringstider.
Få styr på lageret: effektiv lagerstyring
For at opnå effektiv lagerstyring er der flere måder, hvorpå man som virksomhedsejer kan gribe opgaven an. Ved at investere i et lagersystem vil der altid være opdateret information, om hvilke varer der er på lageret i øjeblikket, og hvilke der er i restordre. På den måde opnås der et sundt og mere gennemskueligt lager til glæde for både virksomhed og kunder. Dette betyder på længere sigt, at der kan spares mange penge på ordreomkostninger.
Hvad kan lagerstyring gøre for din virksomhed?
Fordelene er mange. Et lagerstyringssystem kan beregne det forventelige salg baseret på salgs- og ordrehistorik, og samtidig kan et lagersystem effektivisere arbejdsprocesserne i forhold til bestilling og genbestilling af varer, så kunderne undgår lange ventetider på eventuelle restordrer. Et effektivt lagerstyringssystem kan blandt andet tilbyde:
- At holde styr på din virksomheds lagerbeholdning. Derved kan man som lagermedarbejder hurtigt danne sig et overblik over, hvilke varer der skal genbestilles. På den måde mindskes unødigt spildtid, og medarbejderne skal ligeledes ikke lede forgæves på lageret, da systemet konstant opdaterer i forhold til den aktuelle lagerbeholdning.
- At orientere om hvor bestemte varer befinder sig på lageret, således at medarbejderne undgår spildtid ved ikke at skulle lede efter varerne.
- At skabe overblik gennem statistikker over salg, omsætning og lagerbeholdning