Der er mange mennesker, som oplever søvnbesvær om natten, hvad end det stammer fra psykiske eller fysiske problemer. Under alle omstændigheder, er det enormt vigtigt, at man får sin søvn, og derfor er det et problem, man gerne skal forsøge at løse. En måde at komme søvnproblemerne til livs på, er ved at bruge kugledyner. Kugledyner fungerer på den måde, at de ligger sig tungt omkring kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden og kan virke beroligende på muskel- og ledsans. Det kan altså være en stor fordel at prøve en kugledyne, hvis man har haft store søvnproblemer. Man kan få et stort udvalg af kugledyner på Spektrumshops hjemmeside. Her har de mange hjælpemidler til blandt andet folk med autisme, ADHD og meget andet.

Hvad er en kugledyne egentlig?

En kugledyne eller sansedyne er en helt særlig og specialfremstillet dyne, som giver tyngde og består af et system af dynebolstre, der ved hjælp af lynlås eller velcrobånd kan samles til forskellige størrelser. Man kan derfor få kugledyner til alle forskellige størrelser, hvad end man er et mindre barn eller voksen.

De dynebolstre man finder i dynen består af kraftig bomuld. Hver enkelt sektion har 32 lommer til vægtelementer, som netop er det, der er med til at skabe tyngde i dynen. vægtposerne består af tynd bomuld og er opfyldt med plasticgranulat og små kugler. Alt dette er blandt andet med til at påvirke folks sanseceller, fordi centralnervesystemet reagerer ved, at den tolker, sorterer, forbinder og samordner de forskellige sanseindtryk der kommer. Netop den form for stimulation er med til at skabe bedre ro og velvære i kroppen, så man kan få en bedre nattesøvn.

Hvem er kugledynerne beregnet til?

Personer, som lider af søvnmangel og kan få gavn af en kugledyne, er ofte folk med en diagnose som for eksempel ADHD, autisme eller noget andet inden for samme spektrum samt folk, som lider af demens. Her er kugledynen en stor fordel, fordi den giver dem en sansestimulation, som de især kan have et behov for. De kan ofte lide af en usammenhængende og dårlig nattesøvn, fordi det kan være vanskeligt at finde ro i kroppen, og her gør kugledynen en stor forskel. Den hjælper til at give en bedre søvn, hvilket er noget af det vigtigste for alle mennesker, hvis man skal fungere optimalt i hverdagen.

Sådan bruger du kugledynen

Det er på ingen måde svært at bruge en kugledyne, da den blot anvendes på samme måde, som en normal dyne. Den eneste forskel, når det kommer til anvendelsen, er, at der er mere vægt i kugledynen. Man skal dog være opmærksom på, at størrelsen på kugledynen skal tilpasses den person, som skal bruge den. Der kan være stor forskel på om det er en voksen person eller et mindre barn, og derfor er der naturligvis også forskel på, hvor meget vægt man skal have i dynen. En god tommelfingerregel er, at dynens vægt skal være omtrent 10 procent af personens egen kropsvægt. Man kan tillade sig at gå en smule op i vægten på dynen, hvis man føler at behovet er der, da det sommetider kan være en større hjælp.

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *
You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>